Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Pårørende gruppe

Pårørende gruppe
Udgivet af Morten Paulli Rothe Ravnsø Lind, tir d. 17. jan 2023, kl. 20:08
Nyheder

Pårørende gruppe

Er et tilbud for dig, der har en nær pårørende, som er ramt af demens. I gruppen lytter vi til hinanden, og taler sammen, både på tomandshånd og i gruppe. Vi taler om erfaringer og oplevelser, I bringer med.

Stensved Sognegård lægger lokaler til gruppens møder, og sognepræst og supervisor Anne-Marie Nybo Mehlsen står for at lede og støtte gruppen. Vi forventer at mødes ca en gang pr måned over et halvt års tid, nærmere kan aftales i gruppen, når vi mødes.

Pårørendegruppe er, som navnet siger, for pårørende og dermed tænkt som et frirum til at tænke sammen over de nye livsbetingelser. At deltage i en pårørendegruppe kan være en god støtte, både fordi man i gruppen bliver klogere på egne følelser og erfaringer, og samtidigt har nytte af at høre andres fortælling.

Der er tilmelding ved henvendelse til Anne-Marie Nybo Mehlsen på mail amnm@km.dk

Vi mødes tirsdage d. 31. jan.; d. 28. feb. og d. 28. marts kl. 13.30 – 15.00.

Vi mødes i Stensved Sognegård, Vestenbækvej 2.

Jeg står naturligvis til rådighed for spørgsmål og samtale og har tavshedspligt.

Bedste hilsner Anne-Marie; mobil 2498 1598